17 års utrættelig kamp for at redde vildlaksen, giver Orri Vigfusson

Verdens største miljøpris.

Mandag, 23. april 2007, vil blive husket i alle sports- og lystfiskerkredse og give håb om at miljøarbejde godt kan betale sig.

Den islandske forretningsmand, Orri Vigfusson, som har kæmpet for at redde den atlantiske laks fra udryddelse, er tildelt verdens største miljøpris, for græsrodsbevægelser.

Orri Vigfusson (64), fra Reykjavik på Island, er en af seks modtagere af den internationale Goldman Miljøpris, som anderkendelse af hans 17 år lange kamp, for at værne om den vilde atlantiske laks.

Siden Orri Vigfusson etablerede sit ”North Atlantic Salmon Fund” (NASF), er kommersiel fiskeri efter laks i havet reduceret med over 75 % og mere end fem millioner laks er reddet, direkte som følge af hans arbejde. For at viderefører sit arbejde, retter Orri Vigfusson nu specielt fokus på den igangværende kystfiskeri i Norge og Skotland. Hvis disse kystnære fiskerier stoppes, er  atlanterhavslaksen sikret den frie vandring op i elevene, hvor reproduktionen foregår.

Vigfussons pionerarbejde for at afvikle kommerciel fiskeri efter laks i Atlanderhavet, startede i slutningen af 1980erne, da han, som ivrig sportsfisker, opdagede at den vilde laksebestand var reduceret ned til en foruroligende lavt niveau; overfiskeriet på havet havde gjort at fangsterne faldt  fra over 4 millioner til ca. 700.000 fisk fra 1979 til 1999. Vigfussons arbejde tog udgangspunkt i denne dramatiske nedgang og opmærksomheden var ikke bare på påvirkningen af de sårbare økosystemer i hav opg elve, med også i de bygder og distrikter, som var afhændigede af laksen for at opretholde indtægter og arbejdspladser.

De store problemer for laksen startede i 50erne og 60erne, da erhvervsfiskerne opdagede at ikke bare europædiske laks, men også laks fra USA og Canada, samlede sig i havet ved Grønland og Færøerne. Store kommercielle fiskerier blev etablertet og tusindvis af kilometer drivgarn og liner blev lagt på tværs af laksens vandringsruter tilbage til elvene, hvor de skulle gyde. Som et resultat af dette overfiskeri gik fangstene kraftigt tilbage, først i havet og senere i elvene. Samtidig gik turismen basert på elvefisket kraftig tilbage.

For at bekæmpe overfiskeriet af vilde laks og for at beskytte lokalsamfundene fra økonomisk kollaps, ebablerede Orri Vigfusson den islandsk baserede organisation North Atlantic Salmon Fund (NASF) og han startede sit utraditionelle arbejde for at redde laksen fra udryddelse. Ideen var enkel – at betale erhvervsfiskerne for ikke at fange laks. Sportsfiskere og naturvenner fra Nord-Amerika og Europa støttede ideen med millioner af dollars til NASF. Ved at samle over 35. milloner USD (ca. 240 milloner danske kroner), har Vigfusson opkøbt fiskerettighederne fra erhvervsfiskerne i mange lande. Aftaler omfatter Grønland, Færøerne og de fleste lande med atlantisk laks i Europa. De kommersielle fiskeriinteresser får økonomisk kompensasion og NASF har også bidraget til programmer, som har etableret nye, bæredygtige fiskerier efter andre arter.

Orri Vigfusson har arbejdet på at få myndighederne i flere lande til at indføre nye og nødvendige begrænsninger i fiskeriet efterlaks senest i Irland, men også i England og Wales. I flere tilfælle har Vigfusson modtaget økonomisk støtte til sine aftaler fra ander landes myndigheder.

“Orri forhandlede og vandt kampen om afviklingen af laksefiskeri i havet omkring Island, Grønland og Færøyene – han fik stoppet fiskeriet i opvækstområderne og samtidig fik han byggetgrundlaget for en acceptabel økonomisk kompensationsordning for de erhversfiskere som ikke længere kunne fiske. Banebrydende er ordene for aftalerne.” Brian Marshall, leder af Storbritanniens Wessex Salmon and Rivers Trust.  

NASF’s sidste sejr i Irland indebar en lang kamp: Irland var ikke interessert i forhandlinger som kunne stoppe det sidste igangværende drivgarnsfiskeri efter laks i Altalnten. Dette skyldtes bl.a at det irske drivgarnsfiskeri høster flere laks som følge af stoppet fiskeri i havet længere nordpå. NASF påviste at det irske drivgarnsfiskeri var i strid med FNs havret og EUs habitatdirektiv. EU truede Irland med sanktioner og først for nyligt gav irene efter for presset og vedtog den noget strengere lov om erhvervsfiskeri efter laks i havet rundt om Irland. Som en vigtig del af beslutningen er der nu etableret en kompensationsfond på ca. 300 millioner Danske kroner. Dette skal bidrage til at fiskerne og lokalsamfundene ikke rammes økonomisk af de nye regler. Vedtagelsen af den nye lov er enden på et fiskeri, som fangede op imod 500.000 laks om året, laks som var på vej tilbage i de irske elve for at gyde, men altså også laks som var på vej til andre landes floder, herunder danske vandløb.

Endelig vil aftalen også få indflydelse på de få og meget truede bestande af vildlaks i lande som Frankring og Spanien.

Uden Orris beslutsomhed og hans evne til at snakke med politikkere i  Washington og Brussel på samme måte som han kan snakke til en stor forsamling af erhvervsfiskere, havde der ikke været nogen håb for laksens fremtid. Det er ikke uden grund at Orri af mange ses som laksens skytsengel..” Roger Harrison, tidligere chef på avisen Observer 

Kampen for at redde den vilde laks er ikke over.Vigfusson og NASF har tilbudt bistand til irske myndigheder og det er nu vigtigt at sikre irske traktater ikke udvandes ved at drivgarn bare erstattes af andre former for net og at man fortsat kæmper for at øge antallet af gydende laks. Vigfusson efterlyser også at Norge og Skottland følger op på det vedtagne i Irland ved at afvikle de igangværende garnfiskerier der er efter laks.

Erhvervsfiskeriet efter laks er typisk eksempler på grobale, grænseoverskridende miljøproblemer. Overfiskeriet ved Grønland vil påvirke miljøet i Elve og floder så langt væk som  i Canada, Skottland, Sverige, Norge og Danmark. Derfor er et værn mod fiskeriet af laks i havet af største internationale betydning.

”Orri og NASFs kampanje handler om meget mere end fiskeri. Det er samtaler og debatter om global miljø og om at redde en truet dyreart.” Charles Clover, Redaktør med ansvar for miljø, avisen The Daily Telegraph

Vigfussons mål om at få stoppet alt kommerciel laksefiskeri i hele Nord-Atlanten er inden for rækkevidde: Han påvirker beslutningstagerne i alle lande for at sikre og vedtage regler som kan medvirke til at erhvervsfiskeri efter laks stoppes, samtidig med at hans program indeholder sociale og økonomiske foranstaltninger til beskyttelse af lokale samfund.

Vigfusson tror at NASF, med dens samarbejdspartnere i mange lande kan bidrage til at laksebestandene igen kan blive ligeså talrige som før. Det tidligere erhvervsfiskeri både i havet og kystnært kan så erstattes af et bæredygtigt elvebasseret fiskeri som både socialt med også økonomisk er klar at foretrække også for de implicerede lande.

Vigfusson er en usædvanlig og ny type miljøaktivist – en entreprenør som kombinerer metoder fra forretningslivet med traditionelle virkemidler med bl.a. lobbyarbejde. Han er den første forretningsmand som tildeles Goldmanprisen, og på den måde er han et godt eksempel på en ny type vejvisere i miljøbevægelsen.

”Vigfusson er utrættelig og uopslidelig. Han er virkelig uden sidestykke. Han har fokusert på èn art, og han valgte den som han virkelig elsker. Så går han ud og repræsenterer den på Verdens arenaer. Han står for laksens overlevelse og er virkelig i stand til at skabe storeændringer og forbedringer.” Bill McDonough, arkitekt og planlægger af bæredygtige bymiljøer, forfatter af bogen ”Cradle to Cradle”

Goldman Miljøvernpris ble etablert i 1990 og tildeles hvert år til seks miljøaktivister, en fra hvert kontinent. Prisen, som er anerkent af mere end 100 statsledere, betegnes ofte som ”Nobelprisen i miljøkampen”. Prisens mål er at give anerkendelse til græsrodsaktivister for deres uselviske og værdifulde arbejde for at værne miljøet og sårbare naturværdier. Ofte beskrevet som ”stemmer fra vildmarken”, er prisen flere gange gået til personer som har taget stor personlig risiko ved dette arbejde. Goldmanprisen er i 2007 på tilsammen ca. 5 milloner danske kroner (fordelt på de seks vindere) og vil bliver tildelt vinderne i San Francisco 23. april 2007.

Ysdeligere information:

Rachel Thackray  01 636 815688  or  07973 618304 rachelthackray@compuserve.com

Simon Forrester   01 497 820088  or  07932 755515 simon@fcom.demon.co.uk

NASF har flg. hjemmeside: www.nasfonline.org

For mere information om prisen, se netsiden: www.goldmanprize.org

NASF`s danske samarbejdspartnere er Dansk Laksefond som har flg. hjemmeside: www.dansklaksefond.dk. Kontakt formanden Casper Molthe for yderligere information om Fonden.

18. feb. 2007

Stop for fangst af laks med irske drivgarn.

Irlands regering medvirker og kan blive et forbillede for andre landes regeringer.

En historist aftale er på plads, en milepæl er nået, endelig kan man have egentlige forhåbninger om at laksen i de Irske vandløb er reddet.

Orri Vigfusson, Formand for NASF siger: ”Vi har ført kampagne for denne sag de seneste 14 år og er lykkelige over, at det Irske Kabinet har handlet efter de forslag, som vi har stillet så længe.

Det var ikke nogen nem beslutning at tage set i lyset af de store kapitalinteresser, der ikke har vist nogen form for bekymring om laksens fremtid.

Jeg roser det mod, som ministeren for kommunikation, marine og naturlige ressourcer Mr. Noel Dempsey viser ved at tage front mod de modstandere af fredningen, som i tidligere år altid fik medhold”.

Nu er det kun at håbe at der er ageret i tide til at redde hvad der er tilbage af den irske laksebestand og håbe på at en genetablering af laksebestanden i Irland vil blive en succes.

Forudsat at der indføres ordentlige foranstaltninger til at forhindre illegal netfiskeri og at reglerne i aftalen er retfærdige for både garnfiskere og lystfiskere, kan den irske regering være sikker på, at NASF vil bruge dens indflydelse internationalt for at sørge for, at opkøbsaftalen bliver en succes slutter en glad Orri Vigfusson

Det har taget mange års med konstant pres fra NASF og dens allierede i Irland. Ud over NASF i Irland er der søstre organisationer i mange andre europæiske lande. Danmark er repræsenteret ved Dansk Laksefonds formand Advokat Casper Moltke. Disse organisationer har gennem mange år lagt pres på bl.a. den Irske regering for at overbevise den om at drivgarn dræber den følsomme laksestamme i Irland. Endelig har den irske regering lyttet og den har nu indvilget i, at stoppe laksefiskeriet med drivgarn i kystnært farvand.

Regeringen i Irland annoncerede i dag, at den godkender opkøb af licenser på drivgarn.

Regeringen opretter derudover en ”afsavnsfond” på 25 million £ til at tage sig af de finansielle tab, som garnfiskerne må lide. Andre 5 millioner £ vil blive sat til side til, at hjælpe berørte samfund til at overkomme tabet af indkomst forsaget af stoppet af drivgarnfiskeri.

I et forsøg på at få flere laks til at nå gydebankerne vil mundingsgarnfiskere blive opfordret til at melde sig til opkøbsplanen.

Udviklingen har gjort fiskeriet mere effektivt.

For 50 år siden levede et mindre antal irske kystfiskere af de store stimer af laks som svømmede tæt inde under de nordirske kyster. Kun en lille procentdel af fiskene blev fanget, da laksen ofte kunne se og undgå de tykke og klodsede hampnet som man brugte dengang.

Da de næsten usynlige monofilgarn blev opfundet, blev der udstedt hundredvis af nye licenser, og det engang moderate fiskeri bredte sig hastigt til en gigantisk industri, som snart fangede ½ million laks eller mere pr. år.

På trods af nedgangen i antallet af laks i Atlanten i de seneste år, har flere irske fiskeriministre efter hinanden nægtet at hindre overfiskning eller acceptere rådgivningen fra deres egne forskere.

Da det blev klart, at den irske laksebestand faldt meget hurtigere end andre steder indførte man endelig et kvotesystem.

Kvoterne blev dog sat så højt, at drivgarnsfiskerne fik tilladelse til, at lande en stigende andel af den totale europæiske laksefangst.

Som resultat er der sket stor skade på de vilde laksebestande i irske vandløb og i de europæiske nabolande.

Naturfredningsfolk håber nu, at de mange tusinde laks, der ellers ville dø, nu for mulighed for at gyde og genskabe bestanden.

Faktaboks.

NASF- Island er en international organisation, oprettet i 1989 med det formål at redde den Atlantiske laks fra udryddelse bl.a. ved opkøb af kommercielle fiskerettigheder mod kompensation til de berørte fiskere.

17. feb. 2007

Dansk Laksefond -

Det startede i 1993 med en række mere eller mindre prominente personer, som alle havde et stort ønske om, at Danmark igen kunne blive et sportsfiskerparadis. De var sportsfiskere og laksens vé og vel lå dem på sinde. Disse – i øvrigt vidt forskellige - mennesker satte sig sammen og stiftede Dansk Laksefond.

Ophavsmændene havde fået den idé, at de ville starte en velgørende og økonomisk støttende fond, som var uafhængig af andre interessegrupper, såsom forbund, foreninger m.m.

Disse visionære mennesker fik hurtigt Fondens formål nedskrevet.

 Dansk laksefonds formålsparagraffer redegør for, at Fonden vil bidrage økonomisk til projekter, som har følgende formål:

- At sikre en sund og selvreproducerende bestand af vilde laks og havørreder i danske vandløb.

- At sikre en biologisk forsvarlig befiskning af vilde laks og på anden måde sørge for en forøgelse af bestanden.

- At samarbejde med myndigheder og andre organisationer, der har interessefællesskab med fonden.

- At yde støtte til North Atlantic Salmon Fund.  – NASF.

 Et af medlemmerne i bestyrelsen er Kurt Malmbak Kjeldsen, forfatter af bogen ”Havørred-havørred” og tidligere ejer af Musholm Lax A/S. - Her fortæller Kurt Malmbak Kjeldsen om de tanker og det arbejde, der blev gjort for at starte fonden:

”Efter at have nedskrevet vores formål og få Fonden stiftet, gjaldt det groft sagt om at få skrabet nogle penge sammen.  Penge, som derefter kunne søges, for dermed komme ud at arbejde for at opfylde formålene.

I 1993 så alting meget anderledes ud end det gør nu. Laksen var reelt truet med egentlig udryddelse: - der var kun ganske få individer tilbage af den ægte danske og helt unikke laksestamme, som har overlevet i flere tusinde år.

Det at skaffe de første penge til Fonden var forholdsvis let. Vi havde en god sag og støtte fra flere store firmaer og enkelte private personer gjorde, at vi kom godt fra start.

Da vi havde fået de første penge på kontoen, glædede vi os over at kunne give vores første donation til formanden for NASF, Orri Vigfusson. Pengene blev brugt til at opkøbe erhvervsfiskernes rettigheder til at fiske laks med garn i farvandene omkring Færøerne og Grønland.

Det var en rigtig god fornemmelse, da vi ved NASF’ opkøb så de første resultater af vores anstrengelser, og det gav os alle blod på tanden; – vi gjorde faktisk en forskel.

 Donationerne var dog afhængige af, at der til stadighed kom indtægter. Fonden havde svært ved at få fodfæste blandt den almindelige lystfisker. Som vi alle ved, er der noget paradoksalt over, at alle lystfiskere uden problemer investerer flere tusinde kroner i deres personlige grej. Men at støtte Dansk laksefond, - og dermed det store og vigtige uafhængige arbejde, - var der kun ganske få, der gjorde.

Vi var stadig afhængig af de store firmaer og deres sponsorater, og vi indså hurtigt, at dette ikke var holdbart i længden.

Vi måtte erkende, at skulle vi få lystfiskerne til at donere penge til fonden, skulle de have noget konkret igen.

Dansk Laksefonds bestyrelse bestod jo – som altid – af visionære personer, så der blev tænkt store tanker, og i år 2000 kunne man præsentere den til dato vel største indtægts succes, Lakseøllen.

 Dansk Laksefond havde indgået et samarbejde med Harbo Bryggeriet om at fremstille den populære øl ”Lakseøl”

og lanceringen af øllet foregik den 8. august 2000 i Skælskør.

Nu kunne vi få penge i kassen mod, at de som donerede, fik noget igen.

 Efter nogle formidable år med store indtægter, gik salget imidlertid noget ned ad bakke. Efterspørgslen var sådant set god nok, - og er det stadig, - men distributionen og navnlig tilgængeligheden var ikke optimal. Bestyrelsen i Dansk Laksefond arbejder p.t. på at få relanceret ”Lakseøl”, så dette lille guldæg fortsat kan bidrage med støtte til fonden og dermed til flere vilde laks og havørreder i de danske vandløb.

Dansk Laksefond har desuden afholdt flere ”Fundraising Diners”, som er gået utroligt godt.

Igen ud fra samme princip – tilbyd en vare og få almindelige mennesker til at bidrage.

 En Fundraising Diner består i, at en række mennesker kommer til en god middag, der betales til overpris.

Overskuddet fra middagen går til  Dansk Laksefond. Efter middagen sælges lodsedler og der holdes auktion – med Uffe Ellemann-Jensen som auktionarius - over gaver, som er sponsoreret fra mange forskellige firmaer.

Det er – indrømmet – et lidt amerikansk præget koncept, men alle er velkomne og kan deltage i disse Fundraising Diners. Det koster 1200 – 1500 kr. pr. kuvert, hvoraf langt de fleste af pengene ender i Dansk Laksefonds kasse. Til gengæld får man som deltager en ganske uforglemmelig oplevelse.

Kurt Malmbak-Kjeldsen understreger, at der ikke er nogen fribilletter til disse middage. Selv bestyrelsen betaler for at være med.

 Men stadigvæk får Fonden direkte støtte fra private og firmaer, som ønsker at bidrage med større eller mindre beløb til Fonden. Disse bidrag er aldeles nødvendige for, at dansk Laksefond kan fortsætte sit arbejde med at støtte laksens vej tilbage til danske vandløb.

 For ”rige køvenhavnere”?

Det er ingen let sag at starte en fond. Vi skulle finde et fælles fodslag i bestyrelsen. - Hvad ville vi? - Hvad står vi for? osv., fortsætter Kurt Malmbak-Kjeldsen.

Vores næste opgave bestod i at få Dansk Laksefond kendt i lyst- og sportsfiskerkredse.  Det viste sig at være en meget stor og svær opgave. Ja, det var faktisk den sværeste.

Jeg mødte engang en lystfisker, som sagde: - ”Nåh, Dansk Laksefond; - er det ikke sådan nogle rige køvenhavnere, som selv drikker og æder det hele op?”

 Til det vil jeg gerne sige, at det er en stor ære at sidde i Dansk Laksefonds bestyrelse, men det er også meget dyrt!

Man får som bestyrelsesmedlem ikke en krone til noget som helst. Vi er aldeles ulønnet, og det gælder helt ned til tog - og flybilletter. Om det så er den kaffe og danskvand, vi drikker til bestyrelsesmøderne, afholder de enkelte bestyrelsesmedlemmer selv udgifterne.

Fonden har heller ingen administrationsudgifter, da administrationen varetages af Formandens firma og årsregnskabet er doneret af fondens revisor.

 Fonden er i den situation, at man ønsker at dele ud af de indsamlede midler. Hvis der blandt de danske lystfiskere er gode ideer til gavn for laksen eller havørreden, kan man indsende en ansøgning til Dansk Laksefond. Ansøgningen skal indeholde alle relevante oplysninger om projektet.

 Dansk Laksefond støtter både store og små projekter. Som eksempel på de større kan nævnes, at Dansk Center for Vildlaks (DCV) er støttet direkte med over 1 million kroner, og i den anden ende af skalaen er mange lokale lystfiskerforeninger begavet med bidrag på ca. 10.000 kr. til mindre  projekter.

Alle kan principielt søge om støtte. Klubber, organisationer og private, fortæller Kurt Malmbak Kjeldsen. - En af Dansk Laksefonds styrker er, at fonden ikke er styret af nogen organisatoriske interesser.  Det er en helt privat organisation, hvor bestyrelsen udelukkende forsøger at leve op til formålsparagrafferne.

Dansk Laksefond har kun ét for øje: - Fisken.

Dansk Laksefond varetager ikke nogen bundgarnsfiskeres, lystfiskeres, organisationers eller andre menneskers interesse.

Vi varetager kun fiskens interesser.

 For at sikre et fagligt forsvarligt grundlag for vort arbejde er vi med  Ferskvandsfiskerilaboratoriet i Silkeborg blevet enige om, at vi indtil videre følger lakseplanens forudsætninger. Man kan således kun få støtte til projekter, der er i overensstemmelse med den gældende lakseplan.

 Der er mange  projekter, hvortil der kan søges penge fra Dansk Laksefond. Hvis en forening for eksempel mangler 10.000 kroner til et el-fiskeapparat i forbindelse med bestandsfremme, eller penge til etablering af gydebanker,  vil ansøgningen komme i betragtning. Alt, hvad der kan gavne laksen eller havørreden vil være relevant.

Men projekter for at gavne fiskerens  forhold – f.eks. et nyt klubhus -  vil Dansk Laksefond dog ikke give støtte til, da det ikke er noget, der direkte vil gavne fisken.

 For øjeblikket arbejdes der på at promovere Dansk Laksefond i danske lyst- og sportsfiskerkredse.  Vi ønsker at synliggøre os noget mere, og derfor har vi også fået lavet en ny hjemmeside. Her arbejdes for tiden på at etablere Danmarks største støtte konkurrence.  Lakseøllen skal relanceres, og forhåbentlig vil man også få danske lyst- og sportsfiskere til frivilligt at donere små og store beløb til fonden.

 Som beskrevet ovenfor, gik vor første donation i ’93 til NASF for at opkøbe Atlant-fiskernes rettigheder. I den nærmeste fremtid kunne det måske være en mulighed at opkøbe danske erhvervsfiskeres rettigheder og dermed sikre vilde danske fisk i den danske natur. - Blandt andet overvejer  Dansk Laksefond at gå ind i forhandlinger med de tilbageværende garnfiskere i Ringkøbing Fjord om at opkøbe deres rettigheder.

 Vi betragter det ulovlige garnfiskeri ved de danske kyster og i særdeleshed indenfor 100 meter fredningszonen som den allerstørste trussel mod danske laksefisk. Hvis danske lystfiskere og danske politikere vidste, hvor mange laks og havørreder, der ender deres liv i ulovlige monofilgarn, ville de virkelig spærre øjnene op, - og forhåbentlig skride til umiddelbar og kraftig handling.

 I det område. jeg kender bedst til, nemlig den østlige del af Storebælt, Reersø og Mullerup Bugt, snakker vi ikke om 20 eller 60 %. men sandsynligvis om op mod 90 % af laksefiskene, der ender i ulovligt satte garn.

 Hvis garnfiskerne overholdt loven om fredningszonen og deres tilladte antal garn, ville der ikke være noget problem. Vi har forståelse for, at folk kan have redskabsfiskeri som deres hobby. Fanger de en laksefisk i ny og næ og til eget forbrug, ser vi ikke noget større problem i det. Men desværre er der alt for mange eksempler på, at netop det ulovlige og nærmest ukontrollerede fiskeri efterhånden er gået over gevind, og det udgør i dag uden tvivl den største trussel for laksefisken overhovedet. Løste man dette problem, ville det bogstaveligt talt vælte med fisk på kysten og i danske vandløb.

Vi skriver derfor breve til samtlige politikere på Christiansborg og informerer om de ulovligheder, der helt uantastet foregår ved vores kyster og å-mundinger. Samtidig foreslår vi, at den forestående nedskæring af Fiskerikontrollen genforhandles og tværtimod resulterer i øgede bevillinger.

 Dansk laksefond følger udviklingen nøje, og arbejder stadig på at synliggøre de ulovligheder, der foregår ved kysterne og  å-mundinger.  Formålet er,  at vi igen kan blive et af Europas bedste lystfiskerlande. Ikke blot for lystfiskerne, men også til stor gavn for landet.  Lystfiskeri er efterhånden en af de største fritidsinteresser, og gør vi vores arbejde ordentligt, vil turister komme langvejs fra med det ene formål at fiske laks og havørreder. Danmark har allerede nu et enormt uudnyttet potentiale , som det er vores opgave at beskytte og udvide. Den oprindelige danske laksestamme - Salmo Salar – må simpelthen ikke igen blive en truet art.  Det skylder vi os selv og vores efterkommere”,  slutter Kurt Malmbak-Kjeldsen.